Innovativ løsning med mange lækre effekter og funktioner
Et blik på skolers hjemmesider vil hurtigt afsløre at de færreste formår for alvor at gengive skolemiljøet eller hjælpe de unge med at vælge uddannelse og give dem et fagligt overblik.
ZBC' nye webløsning er baseret på en innovativ tilgang, hvor vi har brugt visuelle og teknologiske virkemidler til at fange og fastholde de unges opmærksomhed og som gør det nemt at få en fornemmelse af institutionens faglige såvel som sociale miljø.
Funktionalitet som ikke er set på andre skolers hjemmesider er blevet udviklet, herunder en online studieguide, en opslagstavle som giver overblik over uddannelser, en dynamisk FAQ, en "levende" studielivssektion med kalender, quick poll, video, udfoldelig billedkarrusel m.v.
Mange unge mennesker har svært ved at vælge uddannelse. Og mange skolehjemmesider kunne med fordel hjælpe de unge mere på vej.
Dette gør ZBC med sin interaktive studieguide. Potentielle elever oplyser præferencer og interesser ved hjælp af en række filtre og får præsenteret en uddannelsesoversigt, der matcher. Ved klik på en uddannelse i oversigten, åbnes et felt med en kort beskrivelse af den pågældende uddannelse.
Det smarte ved løsningen er at brugeren ikke skal hoppe fra side til side for at sammenligne og læse om forskellige uddannelser. Løsningen er lavet som et one-page design, hvor felter åbnes og lukkes og som brugeren automatisk scroller hen til ved klik.
Brugeren kan dermed få et hurtigt og inspirerende overblik over relevante uddannelser.
Unge mennesker har behov for mere end en faglig beskrivelse, når de overvejer en uddannelse. De vil også gerne høre andre elevers erfaringer, vide hvad uddannelsen kan bruges til efterfølgende, tale med en vejleder, være klar over adgangskravene og meget mere.
For at give de unge mennesker nem adgang til alle disse informationer uden at de skal bevæge sig i alle mulige retninger på sitet, har vi udviklet en opslagstavle, der netop kan rumme og samle forskelligartet indhold. Indhold der normalt ville skulle tilgås fra forskellige sider.
Se www.zbc.dk i nyt vindue