Proces

Nøglen til et veludført webprojekt ligger i at skabe en god proces, hvor alle bliver klogere mens løsningen tager form.

 
 

Afklaring

Hvad kunne I tænke jer?

Internettes muligheder er uanede. Derfor består vores indledende afklaringsarbejde dels i at lytte, dels i  at ryste posen i samarbejde med jer, for at få skabt det bedste match mellem teknologien, jeres brugere og jeres interne arbejdsprocesser.

 

Afhængigt af jeres udgangspunkt tager vi teten og bistår med målgruppeidentifikation og differentiering, identifikation af strategiske målsætninger, samt en anbefaling af mulige tekniske rammer for løsningen, i form af content management system.

 
Målgruppeidentifikation

Hvem er egentlig modtageren af de budskaber I ønsker at sælge jer selv på? Hvem er jeres kunder og hvad er vigtigt for dem? Den slags spørgsmål får vi taget hul på i afklaringsfasen. Formålet er at opstille konkrete mål for løsningen.

Se eksempel

Strategiske målsætninger

Hvad er løsningens succeskriterier? Øget salg? Øget rekruttering? Bedre formidling af budskaber? I afklaringsfasen opnår vi en fælles forståelse af, hvor den nye løsning lægger sig i mulighedsrummet mellem organisation, kunde og omverden.

CMS Rådgivning

En webløsning lever sit liv i et content management system.  Vi gør vi meget ud af at anbefale den rette teknologi-pakke, der til fulde dækker jeres behov. Nogle har brug for yderst avancerede redaktionelle muligheder, mens andre får deres behov fuldt ud dækket af en licensfri Open Source løsning.

Se eksempel

Informationsarkitektur

Vi sætter vores viden på form.

I IA-fasen starter vi konkretiseringen af den kommende løsning, ved at udarbejde en klikbar prototype. Udfra denne kan vi få en bedre dialog om hvilke budskaber der er vigtigst at få forrest på jeres website. I denne fase træffes valgene om hvordan løsningens indhold skal opleves.

 

Informationsarkitektur er ikke en eksakt videnskab. Det kræver flere iterationer at få sat de rette ord på menuer og universer. Arkitekturen skal være brugervenlig og engagerende, samt bringe jer tættere på brugerne. Derfor lægger vi altid op til brugerinvolvering i denne fase.

 
'Wireframing'

Informationsarkitekturen udformes som 'wireframes', dvs. en klik-bar model af løsningen. En wireframe er hurtig og nem at tilpasse, mens den stadig giver et basalt helhedsindtryk af den endelige brugeroplevelse.

IA test

I Spring Company gør vi meget ud af at teste informationsarkitekturen i vore løsninger. Vi insisterer på at skabe dialog mellem parterne, så løsningsarkitekturen er grundigt gennemarbejdet og tilpasset, inden det grafiske design udarbejdes.

Se eksempel

Design

Målsætningerne skal skinne igennem i det grafiske design

I Spring Company er det vores mål at skabe værdi i alle delprocesserne af et webprojekt. Det er vores erfaring, at et tæt samarbejde mellem jer som kunde, informationsarkitekten og den grafiske designer sikrer, at løsningens grafiske udtryk understøtter de målsætninger, der har været styrende for projektet gennem afklarings- og IA proces.  

Vi entrerer med flere grafiske designere. Dels for at kunne sikre unika i vore løsninger, dels fordi vore kunder er meget forskellige. Vi insisterer på at kunne tilbyde en erfaren designer, der forstår netop jeres branche, udgangspunkt og mål med løsningen.

 
'Look and feel'

Look and feel-processen er den meget engagerende tid, hvor løsningens færdige udtryk for alvor kommer til live. I dialog sporer vi os ind på, hvordan sidens udseende og fornemmelse skal være. I får således rig mulighed for at inspirere og udfordre designerens kreativitet og være med til at underbygge brugeroplevelsen, der blev forberedt i IA processen.

Endelig udformning

Efter look and feel er på plads kan designeren skabe løsningens specialsider og funktionalitet bliver sat op. Igen arbejder vi iterativt, så kunden får mulighed for at bede om justeringer, mens produktet tager form.

Teknisk udvikling

Et brugervenligt CMS og stabile teknologier sender jer godt fra start.

Spring Company er vokset støt og roligt de seneste år, og det skyldes i høj grad vore tekniske kompetencer. Med en stærk kombination af front-end og back-end udviklere, er vi stand til at varetage projekter af samme kaliber som de større webudviklingshuse.

Denne del af processen kræver typisk ikke så megen involvering fra jer som kunde. Herfra tager teknikerne over og får løst de tekniske udfordringer.

 
'Front end'

Når det grafiske design er klar kan design og arkitektur implementeres i HTML. Vore kompetente front-end udviklere sørger for at designerens intentioner ikke går tabt i 'oversættelsen'. Det er vigtigt for løsningens visualitet og brugeroplevelse, at den tekniske implementation bliver kompromisløs.

'Back end'

Backend er det ingen ser, men som skal fungere upåklageligt. Hvad enten opgaven lyder på online applikationer eller systemintegration i komplekse miljøer har vi folk i huset, der kan løfte den.

Levering af løsningen

Kom flyvende fra start!

Når løsningen er gennemtestet og klar til at blive lagt op lægger I indhold i de nye rammer og løsningen er klar til at gå i luften. Vi sørger for flytning af løsningen til jeres driftsmiljø, så alt er oppe at køre fra dag 1. Vi står også for undervisning af jeres webredaktører, så I får mest muligt ud af CMS'ets muligheder fra starten. Alle vore løsninger leveres med en garantiperiode, hvor vi er forpligtede til at yde support, fejlretning og anden vedligeholdelse i 3 måneder.

 
Undervisning

Så snart løsningen er implementeret i HTML er det muligt at begynde at lege med den. Vi inviterer jer ind til en række undervisningsgange, hvor vi sammen udforsker mulighederne i jeres nye løsning. I får adgang til testserveren hjemmefra, så i selv kan arbejde videre med indholdet, inden løsningen overdrages.

Test og rettelser

IT løsninger skal testes grundigt inden de kan frigives. Som en del af leverancen tester vi løsningens funktionalitet internt, men vi tilbyder også udviddede tests. 'Screencasting', 'tænke-højt'-evalueringer og andre usability test kan vi sammensætte til det enkelte projekt, for at sikre jer udviddet sikkerhed i leverancens målrettethed.

Installation

Når test og rettelser er afsluttet vil vi overdrage løsningen til jer. I kan vælge selv at hoste jeres løsning eller lade os koordinere en hostingaftale med en udbyder. Uanset hvad slipper vi ikke taget i jer, før alle er trygge og hele systemet kører som det skal!